Bestil studentervogn tidligt og få den bedste

Published by: 0

Selvom vi ikke alle er studenter og har været på studenterkørsel, kender de fleste til de skrålende unge mennesker i gaderne hen over sommeren. Der er noget helt unikt ved at få lov at bryde alle regler, når man netop har klaret en hård studietid. Selvfølgelig skal der være plads til fest og farver, og så længe det kun er én gang om året, kan vi andre stadig glæde os på studenternes vegne.

Planlægningen af den næsten perfekte studenterkørsel

De fleste som enten selv har prøvet at stå bag på studentervognen, eller som har oplevet festen på nært hold, i eget hus og have, ved hvor mange forberedelser, der skal på plads, før man kan få den bedste festdag. Hvis man vil have noget nær den perfekte studenterkørsel, så skal der planlægges i god tid – for det vil alle andre nemlig også.

Husk at bestille vogn i god tid

Det største arbejde er at finde en virksomhed, der tilbyder studenterkørsel i den slags vogn, som de kommende studenter ønsker på den rigtige dato, med god plads til alle og med sikkerheden i top. Så hvis man skal prøve at finde en studentervogn til 2019, skal man snart have fart på, da mange af de gode køretøjer er taget.

Koordinering af rute

Ud over bestilling af selve vognen skal det koordineres, hvilke huse man skal rundt til, hvor der skal spises frokost og aftensmad, og da også hvor festen skal fortsætte om aftenen. Man skal beslutte, om man vil køre rundt til alle på én lang dag eller over to kortere dage.

At planlægge ruten til 25 personers huse, familier og venner, kan være en stor udfordring, særligt når der skal sættes en bestemt mængde tid af til hvert sted. Det skal gerne ende med at blive en realistisk plan, der kan overholdes i praksis. Det er selvfølgelig nemmest, hvis alle bor i den samme by, men da det næppe er tilfældet, kan man eventuelt vælge at slå sig sammen om nogle færre steder i de forskellige byer og landsbyer. Selv hvis alle bor i samme by, skal kørsel på landevejen uden for byen også helt klart opleves på ladet af en studentervogn, hvor man kan skråle endnu højere, mærke den friske luft og til tider også undvige én eller to lavthængende grene.

 

Studenter-Kompagniet ApS

Tåstrupvej 21

4672 Klippinge

60192946

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *